Forskjell mellom versjoner av «Torsnes (Jondal)»

Fra Slektshistoriewiki
Hopp til: navigasjon, søk
(Lagt til lenke til skannet særtrykk av Neumanns artikkel (ref. 8))
(Lagt til bilder av tre malerier som befant seg på Torsnes i 1825.)
Linje 71: Linje 71:
  
 
[[Bilde:Glassmalerier Torsnes.jpg|thumb|300px|Glassmalerier malt på vinduene på Torsnes ca. 1636. {{byline|Elin Galtung Lihaug}}]]
 
[[Bilde:Glassmalerier Torsnes.jpg|thumb|300px|Glassmalerier malt på vinduene på Torsnes ca. 1636. {{byline|Elin Galtung Lihaug}}]]
Av det innvendige i huset fikk biskop [[Jacob Neumann]] se den siste rest da han i 1825 besøkte Torsnes på sin visitasreise i Hardanger. I sine reiseskildringer i [[Budstikken]] forteller han: ««Jeg forlod [[Strandebarm]] den 12te Julii og satte lige over Fjorden, for at besee Thorsnæs. De gamle Bygninger har man deels nedrevet, deels var man ifærd med at nedrive dem. Dog fik jeg i en halv nedreven Borg endnu seet en af de fordums herlige Sale. Hvor ydmyge og nøisomme dog Fædrene vare! Lave Døre, skumle og ikke store Værelser – men disse vare prydede, som en Kirke, med moralske Vers, malede paa alle Loftbjelker, og Arabesker paa Veggene, og Navne og Vaabener paa de smaa, i Bly indlagte Vinduesruder. Jeg fandt saaledes her Navnene: Bernt Syrtander, med Vaaben i dobbelt Feldt, af hvilke det ene var et simpelt Bomærke eller maaskee et Monogram, men det andet en flakt Fisk, med Krone over; Mari Jacobsdatter, hvor, istedetfor Vaaben, saaes en Qvinde paa Knæ i bedende Stilling, med Hænderne opløftede til Himlen; Jens Mansse, med en Ridder over til Hest. Foruden disse saae jeg, udtagne af en anden nu nedbrudt Herresal, Navne og Vaabener paa Ruder af Ole Orning, Otte Thomesen Orning, (dennes Søn Admiral) Bernt Orning, Tollak Olsen (Præst), Boer (Børre) Juell (til Lunggaarden, Bernt Ornings Svigerfader), Didrik Echoff, Karen Matte (1605) (d. e. Karen Mouatt, Bernt Ornings Moder), Elen Nilsdatter og flere, dem den paaboende Eier, Sergeant Lars Galtung, hvis Tipoldefader Admiral Galtung (som vel maa være Skibs=Høvedsmand Laurids Galtung i K. Frederik den Tredies Tid) skal have været, har paa ny ladet ziirligen indfatte til de Vinduer han sætter i sin ny Bygning, som nu opføres i den nedrevne gamle Herresals Sted. Hos ham saae jeg ogsaa 3 gamle fortræffelige Skilderier, af hvilke de to forestille Admiral Galtung og hans Frue (som vel enten er bemeldte Admiral Bernt Orning og Frue, eller maaskee snarere bemeldte Skibs=Høvedsmand Laurids Galtung og Frue Barbara Grabow) i Pragt=Costume og fuld Legems Størrelse, og ere over 3 Alen høie, men det tredie 6 til 7 Qvart høit og 2 ½ Alen bredt, fremstiller en Gruppe af deres Børn, 3 Piger og 2 Drenge, af hvilke sidste den Ældste døde i ung Alder, men den Yngre fik omsider Gaarden, og boede der, under Navn af Junkeren. En liden skjelmsk Dreng sidder han der i Billedet, med en Rangle i Haanden. Diplomet fra 8 Julii 1650 hvormed K. Frederik den Tredie fornyede Adelskabet for Johan Galtung, forvares ogsaa her. Nu er hele Familien i Bondestanden, men synes at føle sin Byrd.
+
Av det innvendige i huset fikk biskop [[Jacob Neumann]] se den siste rest da han i 1825 besøkte Torsnes på sin visitasreise i Hardanger. I sine reiseskildringer i [[Budstikken]] forteller han: ««Jeg forlod [[Strandebarm]] den 12te Julii og satte lige over Fjorden, for at besee Thorsnæs. De gamle Bygninger har man deels nedrevet, deels var man ifærd med at nedrive dem. Dog fik jeg i en halv nedreven Borg endnu seet en af de fordums herlige Sale. Hvor ydmyge og nøisomme dog Fædrene vare! Lave Døre, skumle og ikke store Værelser – men disse vare prydede, som en Kirke, med moralske Vers, malede paa alle Loftbjelker, og Arabesker paa Veggene, og Navne og Vaabener paa de smaa, i Bly indlagte Vinduesruder. Jeg fandt saaledes her Navnene: Bernt Syrtander, med Vaaben i dobbelt Feldt, af hvilke det ene var et simpelt Bomærke eller maaskee et Monogram, men det andet en flakt Fisk, med Krone over; Mari Jacobsdatter, hvor, istedetfor Vaaben, saaes en Qvinde paa Knæ i bedende Stilling, med Hænderne opløftede til Himlen; Jens Mansse, med en Ridder over til Hest. Foruden disse saae jeg, udtagne af en anden nu nedbrudt Herresal, Navne og Vaabener paa Ruder af Ole Orning, Otte Thomesen Orning, (dennes Søn Admiral) Bernt Orning, Tollak Olsen (Præst), Boer (Børre) Juell (til Lunggaarden, Bernt Ornings Svigerfader), Didrik Echoff, Karen Matte (1605) (d. e. Karen Mouatt, Bernt Ornings Moder), Elen Nilsdatter og flere, dem den paaboende Eier, Sergeant Lars Galtung, hvis Tipoldefader Admiral Galtung (som vel maa være Skibs=Høvedsmand Laurids Galtung i K. Frederik den Tredies Tid) skal have været, har paa ny ladet ziirligen indfatte til de Vinduer han sætter i sin ny Bygning, som nu opføres i den nedrevne gamle Herresals Sted. Hos ham saae jeg ogsaa ''3 gamle fortræffelige Skilderier'', af hvilke de to forestille Admiral Galtung og hans Frue (som vel enten er bemeldte Admiral Bernt Orning og Frue, eller maaskee snarere bemeldte Skibs=Høvedsmand Laurids Galtung og Frue Barbara Grabow) i Pragt=Costume og fuld Legems Størrelse, og ere over 3 Alen høie, men det tredie 6 til 7 Qvart høit og 2 ½ Alen bredt, fremstiller en Gruppe af deres Børn, 3 Piger og 2 Drenge, af hvilke sidste den Ældste døde i ung Alder, men den Yngre fik omsider Gaarden, og boede der, under Navn af Junkeren. En liden skjelmsk Dreng sidder han der i Billedet, med en Rangle i Haanden.
 +
[[Bilde:Malerier_Galtung_Torsnes.jpg|thumb|300px|Malerier av Lauritz Galtung, Barbara Grabow og deres 5 eldste barn, malt ca. 1660, omtalt av biskop Jacob Neumann etter hans besøk i 1825, se teksten til venstre og ref. 8. {{byline|Knut Øystein Nerdrum}}]]
 +
Diplomet fra 8 Julii 1650 hvormed K. Frederik den Tredie fornyede Adelskabet for Johan Galtung, forvares ogsaa her. Nu er hele Familien i Bondestanden, men synes at føle sin Byrd.
 
Hos Bonden Hans Thorsnæs, men som ikke er af Galtung=Slægten, saae jeg en Pocal med Galtungernes Vaaben paa; men, hvad som endnu mærkeligere var, jeg fandt tillige der, over Døren til et Fæhuus, en Bjelke, i hvilken en gammel Indskrift var indhuggen, men ved en uvorn Øxe, dessværre, siden beskadiget, saa at jeg ikke fik læst mere end det sidste af den, hvor der forekom mig at staae: «– – Dette to Hus Anno D. M. ◦ D ◦ IIII ◦[Anno Domine 1504]». Hele Bjelken blev mig lovet.»<ref>{{Kilde artikkel
 
Hos Bonden Hans Thorsnæs, men som ikke er af Galtung=Slægten, saae jeg en Pocal med Galtungernes Vaaben paa; men, hvad som endnu mærkeligere var, jeg fandt tillige der, over Døren til et Fæhuus, en Bjelke, i hvilken en gammel Indskrift var indhuggen, men ved en uvorn Øxe, dessværre, siden beskadiget, saa at jeg ikke fik læst mere end det sidste af den, hvor der forekom mig at staae: «– – Dette to Hus Anno D. M. ◦ D ◦ IIII ◦[Anno Domine 1504]». Hele Bjelken blev mig lovet.»<ref>{{Kilde artikkel
 
   | forfatter= Jacob Neumann
 
   | forfatter= Jacob Neumann

Revisjonen fra 15. sep. 2015 kl. 17:06

Torsnes
Utsikt fra Torsnes mot Strandebarm på vestsidenav Hardangerfjorden.  Foto: Elin Galtung Lihaug
Utsikt fra Torsnes mot Strandebarm på vestsiden
av Hardangerfjorden.
Lokalisering
OmrådeHardanger
KommuneJondal
FylkeHordaland
Historiske fakta
Gårdsnr36
Bruksnr1
Oluf Rygh Norske Gaardnavne
Bind11
Side512

Torsnes er et lite sted sør for Jondal i Jondal kommune i Hardanger (Hordaland). Stedsnavnet antyder at det i tidligere tider var en helligdom for guden Tor på dette neset.

Dokumentert bosetting fra 1100-tallet

Bosetting på gården Torsnes kan dokumenteres svært langt tilbake i tid. Et brev skrevet i 1409 og publisert i Diplomatarium Norvegicum oppgir syv generasjoner bakover – her er teksten på gammelnorsk: «... at Þossnezss menn eigha oc attu hafua huar efter annat sæm her nemnizst Vikingher audghe oc ingha dottar hanzss, Gudhþormar Kalfzsson son hennar oc siughurdr Gudþormzsson Gudþormer siugurdarzsson, siughurdar gudþormzsson barder oc Gudþormer siughurda syner...»[1] I våre dagers språk lyder det omtrent slik: ... de som nevnes her, har eid Torsnes, den ene etter den andre: Viking på Torsnes, datteren hans Inga, sønnen hennes Guttorm Kalvsson, hans sønn Sigurd Guttormsson, dennes sønn Guttorm Sigurdsson, hans sønn igjen Sigurd Guttormsson, og endelig hans sønner Guttorm og Bård Sigurdssønner. Et annet dokument, skrevet i 1497, viser at det da ble foretatt arveskifte på Torsnes etter Herborg og Gyrid Bårdsdøtre, de to døtrene til sistnevnte person i rekken ovenfor, Bård Sigurdsson.[2] Det er derfor sannsynlig at Viking på Torsnes, som nevnes først i brevet fra 1409, levde på 1100-tallet. Det er også publisert et brev fra 1311–1312 som dokumenterer at «Sigurd på Torsnes» levde på den tiden.[3] Dette er antagelig den første Sigurd Guttormsson i de syv generasjonene nevnt i brevet fra 1409. Flere andre gamle brev som gjelder slekten på Torsnes diskuteres i en artikkel av Lars Hamre.[4]

Slektsgården Torsnes

Det ene bruket på Torsnes, ca. 1980.

Gården Torsnes har vært holdt innenfor samme slekt helt fra 1100-tallet og frem til i dag. Midt på 1600-tallet var godseieren på Torsnes, Lauritz Johansson Galte, en av de største godseierne i Hardanger. Skattematrikkelen for 1647[5] viser at han i tillegg til Torsnes hadde 31 gårder eller gårdparter i Hardanger, 13 i Sunnhordland og 6 på Voss. Hans sønn, Lauritz Galtung, var admiral i den dansk-norske fellesflåte og senere lensherre over Lister len og bodde lite på Torsnes som voksen.

Lauritz Johansson Galte eide hele Torsnes i 1636 og hadde da bygd nytt våningshus etter det som brant i 1626. Det nye var oppført av grovt tømmer og hadde to etasjer, hver med sin svalgang på sørsiden, den øverste i hele husets lengde, den nederste antakelig skilt i to deler, en på hver side av «portrommet». I annen etasje var det en større «herresal», men rommene forøvrig synes å ha vært forholdsvis små.[6]

Mer enn 100 år senere skrev Markus Schnabel, som var prest i Granvin omkring 1770, at det på Torsnes er «store, skjønne Huse paa to Etager, hvori Vinduerne er sirede med mange adelige Vaaben. Dog er de nu temmelig forfaldne».[7]

Glassmalerier malt på vinduene på Torsnes ca. 1636.

Av det innvendige i huset fikk biskop Jacob Neumann se den siste rest da han i 1825 besøkte Torsnes på sin visitasreise i Hardanger. I sine reiseskildringer i Budstikken forteller han: ««Jeg forlod Strandebarm den 12te Julii og satte lige over Fjorden, for at besee Thorsnæs. De gamle Bygninger har man deels nedrevet, deels var man ifærd med at nedrive dem. Dog fik jeg i en halv nedreven Borg endnu seet en af de fordums herlige Sale. Hvor ydmyge og nøisomme dog Fædrene vare! Lave Døre, skumle og ikke store Værelser – men disse vare prydede, som en Kirke, med moralske Vers, malede paa alle Loftbjelker, og Arabesker paa Veggene, og Navne og Vaabener paa de smaa, i Bly indlagte Vinduesruder. Jeg fandt saaledes her Navnene: Bernt Syrtander, med Vaaben i dobbelt Feldt, af hvilke det ene var et simpelt Bomærke eller maaskee et Monogram, men det andet en flakt Fisk, med Krone over; Mari Jacobsdatter, hvor, istedetfor Vaaben, saaes en Qvinde paa Knæ i bedende Stilling, med Hænderne opløftede til Himlen; Jens Mansse, med en Ridder over til Hest. Foruden disse saae jeg, udtagne af en anden nu nedbrudt Herresal, Navne og Vaabener paa Ruder af Ole Orning, Otte Thomesen Orning, (dennes Søn Admiral) Bernt Orning, Tollak Olsen (Præst), Boer (Børre) Juell (til Lunggaarden, Bernt Ornings Svigerfader), Didrik Echoff, Karen Matte (1605) (d. e. Karen Mouatt, Bernt Ornings Moder), Elen Nilsdatter og flere, dem den paaboende Eier, Sergeant Lars Galtung, hvis Tipoldefader Admiral Galtung (som vel maa være Skibs=Høvedsmand Laurids Galtung i K. Frederik den Tredies Tid) skal have været, har paa ny ladet ziirligen indfatte til de Vinduer han sætter i sin ny Bygning, som nu opføres i den nedrevne gamle Herresals Sted. Hos ham saae jeg ogsaa 3 gamle fortræffelige Skilderier, af hvilke de to forestille Admiral Galtung og hans Frue (som vel enten er bemeldte Admiral Bernt Orning og Frue, eller maaskee snarere bemeldte Skibs=Høvedsmand Laurids Galtung og Frue Barbara Grabow) i Pragt=Costume og fuld Legems Størrelse, og ere over 3 Alen høie, men det tredie 6 til 7 Qvart høit og 2 ½ Alen bredt, fremstiller en Gruppe af deres Børn, 3 Piger og 2 Drenge, af hvilke sidste den Ældste døde i ung Alder, men den Yngre fik omsider Gaarden, og boede der, under Navn af Junkeren. En liden skjelmsk Dreng sidder han der i Billedet, med en Rangle i Haanden.

Malerier av Lauritz Galtung, Barbara Grabow og deres 5 eldste barn, malt ca. 1660, omtalt av biskop Jacob Neumann etter hans besøk i 1825, se teksten til venstre og ref. 8.

Diplomet fra 8 Julii 1650 hvormed K. Frederik den Tredie fornyede Adelskabet for Johan Galtung, forvares ogsaa her. Nu er hele Familien i Bondestanden, men synes at føle sin Byrd. Hos Bonden Hans Thorsnæs, men som ikke er af Galtung=Slægten, saae jeg en Pocal med Galtungernes Vaaben paa; men, hvad som endnu mærkeligere var, jeg fandt tillige der, over Døren til et Fæhuus, en Bjelke, i hvilken en gammel Indskrift var indhuggen, men ved en uvorn Øxe, dessværre, siden beskadiget, saa at jeg ikke fik læst mere end det sidste af den, hvor der forekom mig at staae: «– – Dette to Hus Anno D. M. ◦ D ◦ IIII ◦[Anno Domine 1504]». Hele Bjelken blev mig lovet.»[8]

Selv om hovedbygningen på Torsnes ble revet i 1825, har man klart å bevare seks av vinduene. Maleriene på disse blyglassvinduene viser våpnene til følgende slekter — i øverste rekke fra venstre: Galtung, Orning og Juell, sistnevnte med navnet «Bøer Juell». I nederste rekke fra venstre: Bildt med navnet «Laris Larss.», Orning med navnet «Dirick Echoff» og Mowatt med navnet «Peder Rasmus.». Hvert av de seks vinduene er ca. 24 x 36 cm.

Glassmaleriene er også omtalt i boken Norske glassmalerier fra laugstiden, s. 80–83 og 102, og detaljbilder i svart/hvitt vises bakerst i boken, plansje 32–34.

I manntallet 1663–66 for Sunnhordland og Hardanger prosti hadde fullgården Torsnes en skyld på 3 løper smør og 3 huder. Oppsitter var enken etter Lauritz Johansson Galte, Elisabeth Ottesdatter Orning.[9][10][11]

I folketellingen 1801 for Strandebarm er gårdsnavnet feilskrevet til Forsnæs. Lars Jahnsen Galtung er bonde og gårdbeboer. Hans kone er Ragnilde Christophersdatter, og de har seks ugifte barn, ett fosterbarn og to tjenestefolk.[12]

Etterkommere etter admiral Lauritz Galtung driver to av brukene på Torsnes i dag.

O. Rygh: Norske Gaardnavne

Oplysninger samlede til Brug ved Matrikelens Revision. 11 : Søndre Bergenhus Amt , Kristiania 1910, s. 512.

36. Torsnes. Udt. tó:2snes. -- Þorsnæs BK. 82 a. Þorsnes DN. I 126, 1314, [XV 12, 1324], III 143, 1329, VIII 425, 1482. Þossnes DN. IV 155, 1326, VII 182, 1340. Thoosnes DN. VIII 298, 1421 Tosnes (NRJ) II 519 f. [i Strandebarm Skibrede].[13] Thorssnes 1563. Tosnness 1567. Thøsnes, Thoesnes 1610. Torsnes 1667. Torsnæs med Torsnæs Ødeaaard 1723.

Þórsnes, sms. med Gudenavnet Þórr. Her har sandsynlig været en Helligdom for denne Gud, ligesom der i Torsnes S. i Borge Sml. findes en Gaard *Þórshof, d. e. Tors Tempel; se Bd. I S. 275.

O. Rygh: Gamle Personnavne i norske Stedsnavne (PnSt.), Kristiania 1901, s. 260–261.

Referanser

Litteratur

  • Johan Ellertsen Galtung. Galtungslekten i fortid og nutid. Eget forlag, Oslo, 1974.